Peer review af en forskningsartikel foretages efter at en forsker har indsendt sin artikel til et tidsskrift.
Tidsskriftredaktøren sender artiklen videre til bedømmelse (peer review), typisk af 1-3 forskere indenfor samme forskningsfelt som forfatteren.
Herefter udarbejdes en rapport, der beskriver, hvilke ændringer, der evt. skal foretages i artiklen, før den kan publiceres (medmindre den forkastes).
Når forfatteren har behandlet sin artikel i henhold til rapporten, sendes den tilbage til tidsskriftredaktøren, der evt. sender den videre til yderligere peer review.
Herefter kan artiklen publiceres i tidsskrifter, og kaldes nu en peer reviewed artikel.